Kontaktformular
Du er velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.
Kontakt os gennem vores kontaktformular
Vi står klar til at hjælpe dig – udfyld formularen, så vender vi hurtigt tilbage.
Hos os sidder Jens, Claus og Henriette klar til at hjælpe dig videre med dit projekt:
Har du spørgsmål til mursten?
Hvis du har spørgsmål til mursten kan du kontakte din husbygger eller husbygger-teamet hos egernsund wienerberger. De er godt klædt på og kan hjælpe dig videre i din beslutningsproces.
Oftest stillede spørgsmål om mursten
Hvad er blødstrøgne mursten?
Blødstrøgne mursten er den arketypiske danske mursten. Den blødstrøgne mursten presses ud igennem en form uden bund og vil have den ikoniske slamkant. Blødstrøgne mursten har et let rustikt udtryk. Den blødstrøgne mursten er den meste solgte mursten.
Hvad er håndstrøgne mursten?
De rustikke håndstrøgne mursten får deres rå udtryk og nuancerede farvespil gennem en helt særlig produktionsproces, hvor der bruges sand til at få leret til at slippe formen. Sandet kan være fint eller grovere og i forskellige farver. Udover sand kan der også være tilføjet farvepigmenter. Traditionelt blev leret kastet ned i træforme med håndkraft, deraf navnet håndstrøgne mursten, men i dag er det maskiner, der presser det meget bløde ler ned i formen. Sand og farver favner det bløde ler og skaber den håndstrøgne murstens rustikke overflade og levende farvenuancering. Murstenen brændes ved høje temperaturer, og magien opstår – en produktionsmetode som har været brugt i over 200 år.
Hvad består mursten af?
Mursten består af ler, vand og sand og brændes ved høje temperaturer. Når leret er brændt, kaldes det tegl. Tegl har været et kendt byggemateriale siden oldtiden. Leret til mursten graves op fra lergrave. Der findes to typer ler til fremstilling af mursten:
Blåler – der bliver til gule mursten
Rødler – der bliver til røde mursten
Blåleret er det nederste lerlag og indeholder meget calciumcarbonat. Det røde ler derimod er det øverste lerlag og indeholder mere jernoxid.
Lerforekomster i Danmark har ligget i jorden i mindst 15.000 år.
Hvad betyder det, at en mursten er lavet af ler?
Ler er et unikt og levende materiale, og når leret bearbejdes og brændes, kan farven variere svagt. Det er det, der giver teglsten liv og et imponerende farvespil og gør netop din mursten til noget helt særligt. Alle blødstrøgne og håndstrøgne mursten er unikke, og der findes ikke to mursten, som er ens.
Hvad koster en mursten?
Prisen på vores blødstrøgne mursten varierer, men uanset hvad du vælger, vil det ikke være murstenen, der springer budgettet.
Der skal i gennemsnit bruges 66 mursten pr. kvadratmeter. Der går derfor omkring 10.000 mursten til et hus på 151 kvadratmeter.
Ser vi på vores billigste og dyreste blødstrøgne mursten, er prisforskellen omkring 40.000 kroner.
I dit samlede budget, hvis vi tager udgangspunkt i et typehus til 2 mio. kroner, vil udgiften til mursten kun være mellem 2-4 procent. Murstenen er dog det første, du lægger mærke til, når du kommer hjem, og det sidste du ser, når du tager hjemmefra. Desuden er murstenene på facaden blivende og i modsætning til køkkenet, er det ikke noget, du skifter ud igen, hvis du trænger til fornyelse. Derfor vil vores råd altid være, at du vælger den mursten, der bidrager med lige netop det udtryk, du kan lide og drømmer om, da det meget sjældent vil være prisen, der afgør det.
Hvor lang levetid har en mursten?
Tegl er et holdbart og slidstærkt materiale, der kan tåle al slags vejr og stadig bliver ved med at stå smukt i flere hundrede år.
Hvordan vedligeholder man murværk?
Korrekt udført murværk i tegl kræver kun lidt eller slet ingen vedligeholdelse. Vi anbefaler, at du laver en grundig gennemgang af dit murværk hvert 3.-4. år, hvor du ser efter revner og utætheder.